Ude i bølgerne
startede jeg som nyhedsjournalist på lokalradioer i 1985. Jeg er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur, med sidefag i dramaturgi og kunsthistorie. Min studie førte videre til kulturjournalistik på Danmarks Radio. Jeg har produceret udsendelser og indslag på P1 og P2. Her har jeg også arbejdet som litteraturreporter fra New York og Madison, USA.

Nu er jeg webmaster på en større del af Aarhus Kommunes site, under Sundhed og omsorg, www.demenscentrum.dk. Tidligere har jeg været administrator på teateret Entré Scenen og informationsmedarbejder på teateret Svalegangen. Senere har jeg arbejdet med lyd og design på Danmarks Journalisthøjskoles kursus site.

I fritidens bølger
arbejder jeg med lyd og producerer programmer til netradioen Den2Radio.dk. Jeg har været medstifter at foreningen Litteraturen på Scenen, medarrangør af kunst- og kulturudstillinger på website Afsnit P. I fysiske bygninger har jeg været medarrangør af kunstudstillinger og happenings på Silkeborg Kunstmuseum og Aarhus Kunstbygning.

I sangens toneleje, er jeg erfaret 2. bas i KORINORD.

Thomas Bidstrup Jeppesen
Kan kontaktes på: mail